Om Mette

Jeg er uddannet ergoterapeut og kranio-sakral terapeut. Jeg introducerede i 2002 danske forældre til Tumlastik og underviser til dagligt forældre og deres børn, holder foredrag og behandler børn og babyer med kranio-sakral og ergoterapi.

Som ergoterapeut har jeg arbejdet med børns motoriske udvikling og hjerneskadede voksne, inden jeg lancerede Tumlastik. Jeg har desuden boet flere år i udlandet og herigennem opbygget en tværkulturel erfaring, som jeg også trækker på i min undervisning

Desuden er jeg medforfatter til bestselleren ”Leg med din baby” (Politikens Forlag) og har også været med til at skrive ”Ej sikke leg” (Politikens Forlag) og ” Tumlebiller og Dansemus” (Spillebillens Forlag).

Jeg er Mor til 3 børn og gift med en hollandsk mand.